Ingredienser:
3-4 spsk rapsolie
10-15 hele peberkorn
frø fra 3-4 hele kardemomme
1 tsk hel spidskommen
1 stykke hel kanel
2 hakkede løg
2 hakkede grønne chili (uden kerner)
1-2 tsk rødt chilipulver
1/2 spsk stødt spidskommen
1 spsk gurkemeje
1 spsk stødt koriander
1 spsk Garam Masala
1 tsk salt
2 fed revet hvidløg
2 spsk revet ingefær
1,5 dl tomatpuré (ikke koncentreret, i karton fra fx. Kvickly)
1 kg lammebov skåret i passende stykker -eller lammesmåkød
2-3 spsk. hakkede mandler
2 dl yoghurt naturel
Fremgangsmåde:
Denne her ret er ikke svær, men den kræver lidt forberedelse: Sørg for at have alle ingredienser parat, hak også chili og løg etc., så du kun behøver at koncentrere dig om at passe gryden, når først du er i gang.
I en stegegryde eller en wok varmes olien op. Dette skal du stadig gøre, selv om du vil lave den i stegeso. Knus peberkorn og nelliker i en morter. Rist kardemommefrøene, de knuste peberkorn og nelliker, hel spidskommen og kanel af i olien i et minuts tid. Tilsæt de hakkede løg og grønne chili, og lad det stege roligt, til løget er gyldent.
Tilsæt alle de tørre krydderier, revet hvidløg og ingefær samt tomatpuré. Lad det koge roligt sammen i nogle minutter.
Her deler den så. Hvis du bruger gryde, så fortsæt som her:
Så kommes lamme- eller kyllingekød, hakkede mandler og yoghurt i. Bland alt godt, læg et tætsluttende låg på gryden, og lad retten simre roligt i ca. 35 minutter, til lammet er mørt. Kig til det undervejs. Hvis sovsen virker alt for tyk, kan man fortynde med lidt vand eller bouillon Smag eventuelt til med salt.

Hvis du bruger stegeso, så start tidligere. Start med at gennemvæde stegesoen med vand. Varm ovnen op til 150-160 grader, mens du laver forberedelserne foroven. Læg kødet i soen. Bland youghurten og de hakkede mandler i din sovse/krydderiblanding fra gryden og dæk kødet medd det. Læg låget på soen og lad det varme helt igennem i ovnen i ca. 1 time. Stil det så under en dyne i mindst 1 time til, så er det så mørt at kødet falder fra benene. Hvis det så har nået at blive for koldt inden servering, så kan du bare give det 20 minutter i en varm ovn, så er det varmt igen.
Server red ris og en god chutney til. Eventuelt en indisk salat.
Server red ris og en god chutney til. Eventuelt en indisk salat.
Drys af frisk koriander er også velkomment.
1 kommentar:
Uhmm elsker lam og elsker indisk :-)
God weekend.
Send en kommentar