onsdag den 20. oktober 2010

Tarteletter - mormors

ca. 200 g. torskefilet eller anden mager fisk (lyssej/mørksej)
200 g. rejer - dåse eller frost
2 dåser asparges
hummerfarve
20 g. smør
20 g mel
1 dl fløde
Hummerfarve eller hummerterning
Salt, peber, dild

Tarteletter

Evt. stenbiderrogn til pynt.

Fremgangsmåde:

Damp fisken forsigtigt i 2 dl. saltet vand med et par peberkorn i. Damp til den er mør og stadig skiller i flager - ca. 5 minutter.

Si væsken - gem endelig vandet. Lad evt. vandet koge ind, så smagen koncentreres.

Lav en opbagning af smør og mel, spæd til med fiskevandet. Tilsæt langsomt alt fiskevandet. Tilsæt også væske fra rejerne (hvis de ligger i væde eller har afgivet væde) og væde fra apargeserne - vær opmærksom på, om smagen bliver god, og om der kommer for meget væde.. Juster sovsen med fløde og hummerbouillon.
Smag til med salt og peber.

Lun tarteletterne, læg en skefuld fyld i, pynt med dild, citronskive og stenbiderrogn.

Meget gammeldags og meget hyggelig forret...

Ingen kommentarer: