Ingredienser
- 200 g (eller ca. 2) pangasiusfiletter
- 1 knold frisk ingefær
- 2 chilipebre, lidt stærke, men ikke altfor (smag efter)
- smagsneutral olie (fx. rapsolie)
- 2-3 gulerødder
- porrer eller peberfrugt eller anden grøntsag, som skæres i strimler eller stave på skrå
- frosne bønner (haricot verts)
- hvidløg
- koncentreret tomatpuré, ca. 1 spsk.
- 2 dåser kokosmælk
- 1-2 fed hvidløg
- 1 bundt fintstrimlet forårsløg
- salt
Tilbehør:
Jasminris
Saltede cashew-nødder eller peanuts
Ordn alle grøntsager før du starter, for det hele går ret stærkt. Det hele er færdigt på max 15 min.
Sæt ris over først!
Varm så olie i en wok eller stegegryde for fuld varme. (det er vigtigt, at du har et låg, der passer til den). Svits finthakket chili og frisk, revet ingefær deri. Tilsæt gulerødder og andre grøntsager og bøner (knæk evt. bønnerne. de må gerne være frosne)- tænk i smukke farver. Svits det hele og tilsæt så tomatpure (endelig ikke for meget), kokosmælk og hvidløg.
Klip eller skær fisken i mundrette stykker og læg dem ovenpå retten. Læg så låget på og lad det simre i max. 5 minutter - måske kun lige 2-3 min. Fisken skal lige være mør og grøntsagerne skal bevare farverne.
Smag til med salt (ikke for meget - peanuts'ne salter også meget) og spis med ris.
Sundt og hurtigt.
torsdag den 12. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar