Viser opslag med etiketten Frokostretter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frokostretter. Vis alle opslag

tirsdag den 12. august 2014

Jyttes æggesalat til æggesandwich

Denne opskrift har jeg lavet siden Ida og Mie var små, de gav mig den og sagde, at det var sådan Jytte lavede den. Så tak for opskriften, Jytte :-), den er meget populær:

3 æg kogt i 8 minutter
1 bakke karse
Ægte mayonaise svarende til en toppet spiseske
Skyr svarende til en toppet spiseske
(alternativt: kun let mayonaise, letmayo + skyr bliver for magert og kedeligt).
Ca. 1 spsk finthakket løg
1/4 tsk karry
Salt /peber

Toastbrød efter smag, gerne groft.

Kog æggene og hak dem mellemfint, tilsæt resten og bland med en spiseske. Juster konsistensen med mere mayonaise/skyr. Læg ca 1 spsk. på et en skive sandwichbrød, læg en anden skive over og del den diagonalt. God til madpakker og skovture, hvis man ellers har køleelementer med. Løg kan udelades, hvis det er til kræsne børn, karry hører med og giver sammen med karsen den karakteristiske smag. Du kan lige så godt lave dobbelt portion fra starten.

tirsdag den 1. januar 2008

Champignon-porre-nødde paté

... en ældgammel sag fra Cranks Grønne Køkken.

2-3 rensede porrer
olivenolie
1 fed hvidløg
350 g. champignon
100 g. hasselnødder, mandler eller andre nødder (hassel er bedst)
3 tørrede grahamsboller eller 150 g. andet groft brød (ikke rugbrød)
1 spsk frisk timian, tørret kan gå an
2 dl. fløde
½ dl mælk
salt, peber
2 store æg

Porrer snittes forholdsvist fint og svitses i olien med hvidløg. Skivede cahmpignon tilsættes og simrer med i 5-6 minutter. Hakkede nødder og grovbrød i små tern tilsættes. Så fløde, mælk, salt og peber.
Det skal have konsistens som fars - hvis ikke, så tilsæt brød eller mælk så det bliver tilpas.
Det køler lidt af og æggene røres i.

I form og bages i ovnen ved 175 grader i ca. 40 minutter.

Spises med en fyldig salat, smager godt både varm og kold (evt. madpakke).